Velkommen til
Vores seneste indlæg
Velkommen til
Søren og Mette
Indretningsarkitekt og bygningsingeniør
Velkommen til Søren og Mettes tegnestue i Roskilde by. Et univers hvor byggerådgivning møder kreativ indretning. Med Sørens ekspertise som bygningsingeniør og Mettes erfaring som indretningsarkitekt, tilbyder vi en unik kombination af teknisk know-how og æstetisk flair.
Uanset om du søger rådgivning til et byggeprojekt eller ønsker at forvandle et rum med inspirerende indretning, kan vi hjælpe dig. Vi mener, at et vellykket byggeprojekt ikke kun handler om strukturer og materialer, men også om at skabe en behagelig og funktionel atmosfære. Vores tilgang går ud på at forene form og funktion for at opnå en harmonisk balance i ethvert projekt.
Læs mere her på siden om vores ydelser og priser, vores cases og lidt om hvem vi er og vores baggrund. Vi har også en blog, hvor vi lægger små inspirationshistorier, billeder og kreative ideer.
Indretningsarkitekt & bygningsrådgivning
Kontakt os på telefon 7190 9802 / 7190 98 03
Indretningsarkitekt for erhverv
Ungdomsskoler, plejecentre, børneinstitutioner, bosteder og kontorfællesskaber
Mette har gennem årene arbejdet med en bred vifte af erhvervskunder, herunder ungdomsskoler, skoler, plejecentre, børneinstitutioner, bosteder og kontorfællesskaber.
Med enkle, men effektive indretningstiltag kan Mette skabe et helt nyt udtryk, der giver liv til ethvert rum. Vi tror på, at en velindrettet arbejdsplads kan øge produktiviteten og trivslen for både medarbejdere og kunder. Vi arbejder tæt sammen med vores erhvervskunder for at forstå deres unikke behov og skabe skræddersyede løsninger, der styrker deres forretning og brand.
Mette har taget kursus i “Lys” hos Dansk Center for Lys i 2025.
Indretningsarkitekt til institutioner med pædagogisk indsigt
En baggrund som pædagog og lærer
Med en baggrund som pædagog og lærer har Mette en særlig passion for institutionsindretning. Hun forstår vigtigheden af at skabe rum, der fremmer børn og voksnes trivsel, leg, læring og kreativitet.
Institutionsindretning handler om at skabe de rette rammer, hvor kreativiteten kan blomstre. Vi tror på, at velindrettede institutioner kan skabe en positiv indvirkning på børns udvikling og trivsel, og det er vores mål at bidrage til denne indsats ved at skabe miljøer, der støtter menneskers nysgerrighed, kreativitet og læring. Med vores unikke kombination af byggerådgivning og indretning er vi dedikerede til at skabe smukke, funktionelle og bæredygtige rum for institutionerne rundt om på Sjælland.
“Som indretningsarkitekt følger jeg med i de nye tendenser indenfor indretning og design, men samtidig sætter jeg en ære i at finde frem til kundernes signatur og stil, som giver dem en rød tråd. En smagfuld indretning som er langtidsholdbar og dermed bæredygtig. Jeg elsker udfordringer, hvor stilsikkerhed, kreativitet og økonomi skal gå hånd i hånd.”
sØREN sCHANTZ nISSEN
bYGNINGSINGENIØR
Søren Schantz Nissen er uddannet bygnings- ingeniør på byggeteknisk retning ved Danmarks Tekniske Universitet, og har mere end 25 års erfaring som rådgivende ingeniør hos flere veletablerede ingeniørfirmaer på Sjælland. Han har derudover været medejer af og direktør i en produktionsvirksomhed, og har derved erfaring indenfor virksomhedsledelse og -udvikling. Han har bred erfaring med bærende konstruktioner, og har et stærkt netværk indenfor byggebranchen.
Søren har taget kursus i “Lys” og “Lyd” hos Dansk Center for Lys og Molio i 2025.
Bygningsingeniør – certificeret statiker til KK2
samarbejde med arkitekter, entreprenører og professionelle bygherrer
“Jeg har de seneste 25 år deltaget i projektering af både store og små byggerier, herunder institutioner, virksomhedsdomiciler og private ejendomme. Min drivkraft har altid været en dybfølt faglig stolthed og et ønske om at skabe sunde og holdbare løsninger i byggeriet. Det er vores virksomheds kerneværdier, at møde kunden i øjenhøjde og yde nærværende og kompetent rådgivning.”
